|
om PAPIRKONTORETS workshops
Tegne, klippe, farve, rive, bygge, klistre, folde.
Alt det kan man gøre, når PAPIRKONTORET rykker ud med sakse, masser af papir
og en gammel kuffert fuld af materialer, for sammen med børnene at lege med
fortælling, lyde, bogstaver, ord og skrift – og med rum og skala.
Så går det løs med at bygge tredimensionelle illustrationer til de
fortællinger, digte eller andre sproglige udtryk, der er opstået undervejs.
Måske i form af små scenografier, måske som et fælles landskab, hvor
mennesker, dyr og andre væsner fra fortællingerne flytter ind, måske som
skyggebilleder. Eller måske som noget helt fjerde, som børnene finder på,
når de går på opdagelse i ordenes og papirets muligheder.
Man kan købe legetøj og computerspil i dyre domme, men pap og papir er
materialer, man altid har ved hånden eller kan skaffe. I PAPIRKONTORETS
workshops er det børnene, der selv laver tingene og bliver inspirerede til –
måske også efter at workshoppen er slut – at bruge de kendte og billige
materialer på anderledes måder.
Der kan evt. søges støtte, se Huskunstner-ordningen:
www.kunst.dk
|
|